Er det at være leder et spørgsmål om køn?

Jeg blev ret provokeret, da jeg læste Reneé Toft Simonsens artikel i Femina kaldet "Hold op med at afbryde mig! ": http://www.femina.dk/dit-liv/selvudvikling/renee-hold-op-med-afbryde-mig. Jeg kunne til dels genkende nogle af hendes pointer. Igennem mine 3 1/2 år på CBS har et emne gentagende rumsteret i min baghoved, nemlig kvinder og ledelse. Statistikkerne taler deres tydelige sprog. Der er langt færre kvindelige ledere, end der er mandlige. Men er det, fordi kvinder egner sig dårligere som ledere end mænd?

Jeg vendte emnet med min kæreste, og han havde en klart anden holdning til det at have en kvindelig leder, end jeg selv havde. Han så det primært som en positiv ting, og som en stor styrke for en virksomhed, hvis den havde en kvinde som leder. Min kæreste stillede mig endda spørgsmålet: "Hvorfor skulle du ikke kunne blive en god leder?". Jeg blev helt paf over hans direkte spørgsmål, og alt jeg kunne svare var: "Fordi jeg er kvinde." Min kæreste var bestemt ikke enig i den udmelding, og vores diskussion stoppede ikke her. Han fremsagde flere argumenter for, hvorfor en kvinde helt sikkert kunne være en mindst ligeså god leder som en mand, hvis ikke faktisk en bedre leder end en mand. Jeg er overbevidst om, at kvinder kan være gode ledere. Jeg er dog af den overbevisning, at det er sværere som kvinde at blive leder, end det er at blive leder som mand. Hvad er jeres holdning til ledelse, og er det overhovedet relevant at diskutere leders køn, så længe vedkommende er kvalificeret til sit arbejde?