Kære gymnasieelever,
først vil jeg starte mit indlæg med at sige følgende: I gør det godt. Gymnasiet er jeres springbræt til at komme ind på en videregående uddannelse.
Valgmulighederne er mange efter gymnasiet, og det er lidt af en jungle at få valgt rigtigt. De stigende adgangskvotienter på de videregående uddannelser er desværre ikke med til at lette presset fra jeres skuldre, men det skal I ikke tage jer af. Uanset om du er elitestuderende med ene 12-taller på eksamensbeviset, eller du med nød og nippe klare dig igennem gymnasiet, får du et skulderklap fra mig. Mit eksamensbevis fra gymnasiet indeholder alt fra både 4-taller til 12-taller, og det blev mit springbræt til min drømmebacheloruddannelse i 2012. I dag læser jeg en kandidatuddannelse på CBS.
I skal i følge mig bruge gymnasiet til:
- at få jer nogle karakterer, der kan få jer ind på drømmestudiet enten på kvote 1 eller to
- at få jer et netværk
- at gå i byen som var der ingen dag i morgen
- at studerer flittigt
- at få jer en bred forståelse for samfundet
Desværre er der i Danmark et stort fokus på, at gymnasieelever helst skal score en masse 12-taller for at være "lykkedes" i gymnasiet. Den holdning er jeg på ingen måde enig i.
Bloggeren Susanne Kinnerup rammer hovedet på sømmet i sit blogindlæg på Eurowoman om den "nye" karakterskala. Læs gerne det sindsygt gode indlæg kaldet "Om at være en gennemsnitlig 7'er" lige her. Et punkt hun mangler at nævne i artiklen er at et 7-tal er "Over middel" på den nye skala, og det er noget, som de fleste glemmer i deres stræben efter høje karakterer. Høje karakterer på den nye skala betragtes oftest som værende 10 og 12.
Derudover er jeg fuldstændig enig i hendes sidste kommentar om, at der i dag gives alt for mange 12-taller sammenlignet med, hvor mange 11- og 13-taller, der blev givet på den gamle karakterskala.
Berlingske har skrevet en artikel om, at der gives flere 12-taller i gymnasiet, som du kan læse lige her. Berlingske fastslår i denne artikel fra 2014, at karakteren 12 blev sat på eksamensbeviset i 2013 hele tre gange, som det var tilfældet med de to topkarakterer på den gamle skala i 2006. Derefter afviser formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, at der er gået inflation i karakteren. Hun understreger dog, at hun ikke mener, at eleverne er blevet dygtigere fra det ene år til det andet. Hun oplever dog, at en række elever arbejder mere målrettet for at få en topkarakter.
Ud fra mit eget synspunkt tror jeg denne målrettethed skyldes de stigende adgangskvotienter på mange populære videregående uddannelser på universiteterne. F.eks. havde Copenhagen Business School ingen adgangskvotienter på under 7 på deres bachelorprogrammer på sommeroptag i år 2015. Desværre har uddannelsers popularitet en meget stor påvirkning af, hvilket adgangskvotient en pågældende uddannelse for, hvilket ikke siger noget om, hvilken faglighed der forventes af den enkelte studerende.
Både bloggeren Susanne Kinnerup og Ida Laursen Brock fra Berlingske nævner, at der er et stort spring mellem karakterne 4 og 7 & 7 og 10 på den nye skala. Hvilket iflg. Ida Laursen Brock kan være med til at give en stor usikkerhed i karaktergivningen.
Men er løsningen på alt det her karakterræs i gymnasiet og det pres, der ligges på de studerende så at afskaffe karakterer i gymnasiet?
Mit svar er nej. Men jeg tror, at en del af løsningen er en karakter og en forklaring. Gymnasielærerne kan ledsage deres karaktergivninger både mundtligt og skriftligt med en forklaring, så den studerende ikke sidder uforstående over for, hvorfor vedkommende fik en pågældende karakter.
Jeg tror på, at oplysning og dialog endnu engang er svaret på, hvordan gymnasieelever kan opnå det bedst mulige udbytte fra gymnasiet. Lysten til at lære skulle helst være en større drivkraft for gymnasieelever end en stræben efter at få endnu et 12-tal. Så kære gymnasielever, sig pyt til, om I får endnu et 4- eller 7-tal på eksamensbeviset. Det er ikke verdens undergang.
Med venlig hilsen
Cecilie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar