En anderledes ro

Det her indlæg handler om at være jyde i København, og om det afsavn til familien man har, når man vælger som jeg at flytte 400 km. væk fra velkendte og trygge rammer til en summende hovedstad.

Jeg traf i 2012 et valg. Jeg ville til København. Har mit valg altid været lige populært hos min familie, så er svaret kort og godt nej. Men jeg er en stædig rad, og derfor har jeg siden den februar-dag i 2012 stået fast ved mit valg om flytte til København. Jeg har ikke fortrudt det en eneste gang, men… ja der kommer et men, for med et valg og at rykke væk så vælger man noget andet fra.

Der går ikke en dag i København, hvor jeg ikke tænker på min familie. Min familie der er bosat både i syd og nord. Ganske enkelt så savner jeg dem. Til tider kan savnet til dem gøre, at jeg føler mig rykket over i to dele. Den ene del af mig elsker Københavner-livet med studie, travlhed, jag, bilos, venskaber at cykle fra a til b og kollegieliv. Den anden del af mig savner ro, tid til fordybelse, stilhed og kvalitetstid med familien.

Når afsavnet bliver for stort drager jeg mod det mørke Jylland med jydeekspressen. Undervejs på turen melder min telefon om manglende signal, og hvis jeg er heldig blot nedsat internethastighed. Hele togkupeen er fyldt med jyder, der er på vej hjem. Der på en eller anden måde har deres rødder i det jyske. Stationerne glider forbi, og bynavnene virker mere og mere velkendte. De første medpassagerer forlader allerede toget ved Odense. Gid det var mig, der havde ca. 1 ½ times kørsel til familien. En hel del forlader toget i Herning. I Struer forlader endnu nogle passagerer toget. Togets kupeer er nu næsten tomme. Her sidder jeg stadig tilbage, lettere urolig og spændt. Faktisk er jeg næsten palle alene i toget. Der er nærmest ingen andre end mig tilbage på den lange togrejse. Måske en enkelt anden medpassager. På togstationen langt mod nord står en spændt mor med åbne arme og en varm bil klar til at tage mig hjem til mit barndomshjem. Der falder inden for et par timer en ro over mig, som jeg ikke på samme måde finder i København.

Efter få dage i Jylland kommer rastløsheden, og med den kommer længslen efter København og storbylarm. Så tager jeg hele den lange tur hjem til København igen. Helt fyldt op af ny, god og produktiv energi. Klar til nye eventyr.