Klodset, hvem mig?

Er der noget, som de alle i min omgangskreds kan skrive under på, så er det, at jeg er klodset. Ikke bare sådan lidt klodset. Nej, jeg er faktisk så klodset, at jeg dagligt hælder vand ned ad mig selv, når jeg drikker af en vandflaske (gudskelov er det kun vand). Det er ikke bare vand, jeg til tider får hældt ned af mig selv. Jeg har fået en rigtig god vane med at lave smoothies om morgenen. Den anden morgen ville jeg lige hælde smoothien over i et glas med det resultat, at der var smoothie i vasken, ned af skabslågen og på gulvet. Jep, når jeg gør noget, så gør jeg det 100 %, og det gælder også min klodsethed åbenbart.

Jeg husker tydeligt… okay, who am I kidding? Min promille var højere, end hvad godt er, og mit kollegiekøkken og jeg mente, at nu skulle vores fest flyttes ned til kollegiets bar. Det syntes mit fulde jeg var en smaddergod ide. De fleste andre fra køkkenet tog elevatoren ned, men jeg mente, at lidt motion ville være på sin plads. Så jeg fik lokket min nye kæreste til, at vi skulle da tage trapperne. Her kommer lige et rigtigt godt råd piger: LAD VÆRE MED AT TAGE TRAPPERNE NÅR DU ER FULD! (Det er ligeså meget en besked til mig selv).

Det går sådan set strygende ned af trapperne. Jeg er både høj på alkohol og kærlighed, da jeg langt om længe har fået score min flotte nabo (som stadig i dag trods denne episode er min kæreste). Det går måske endda lidt for godt ned af de her trapper. Jeg formår nemlig på næstsidste trin at falde ligeså lang jeg er ned på venstre ankel… av av av. Heldigvis er jeg så bedøvet af alkohol, at foden kun gør halvt så ondt, som hvis jeg havde været ædru.

Jeg bliver liggende i trappeopgangen og vrider mig i smerter, men jeg prøver da alligevel at holde en hvis facade for ikke at skræmme min nye kæreste væk. Jeg er dog helt overbevidst om set i bagklogskabens lys, at dette på ingen måde lykkedes. Men op på benene kommer jeg igen, og vi fester videre på kollegiets bar. Resten af aftenen forløber ganske fredeligt, da jeg grundet en hårdt forstuvet fod befinder mig siddende.

Jeg har efter denne aften joket med, at jeg jo blot testede min kæreste. Jeg ville jo se, om han greb mig, når jeg faldt. Jeg gik forrest ned ad trappen, så han havde altså ingen jordisk chance for at gribe mig. Det skal dog tilføjes til historien, at han i overført betydning har grebet mig flere gange siden.

En anden episode der bevidner, at mine veninder er helt klar over min klodsethed, var da jeg hjemme hos min veninde for et par uger siden. Hun ser, hvor jeg sætter mit vandglas. Pr. refleks slukker hun lyset ved siden af glasset og rykker lysestagen lidt længere til højre blot som en sikkerhedsforanstaltning, så jeg ikke med en hurtig bevægelse kom til at vælte både vandglas og lysestage.

Alt jeg vil sige med dette indlæg er, at ingen er perfekte. Nok har jeg styr på det med at planlægge og organisere, men jeg er klodset udover alle grænser. Heldigvis har gode mennesker omkring mig, der tager med, at jeg er klodset. Jeg tager også deres uperfektheder med. Jeg er sikker på, at det er vores små skæve egenskaber, der gør os til dem, vi er. Klodsethed eller ej. Hvad gør dig til dig?

Ha en rigtig dejlig dag derude