Søg i denne blog

mandag den 4. juli 2016

Om en undervurderet fodboldnation og en humblebi


Island spillede mod Frankrig i går. Det undertippede, seje men også ydmyge islandske landshold kæmpede bragt mod det stærke og erfarne franske landshold. Frankrig vandt desværre kampen og sendte Island ud af EM. 

Men trods det at Island på et tidspunkt er bagud med hele 4 mål, gav de ikke op. Det er noget, jeg fandt helt enestående. Havde det været en anden fodboldnation, havde de måske langt sig fladt ned, og tænkt ”Når ja, men vi har jo tabt den her kamp, så hvorfor skulle vi kæmpe videre”?

I stedet kæmpede Island bragt og udlignede til 5-2. Franskmændene var dem overlegne, men islændingene gav ikke op. De kæmpede bravt indtil sidste minut, selvom de nok vidste, at kampen var tabt. Det finder jeg helt vildt beundringsværdigt. 

At man uanset kampens udfald bliver ved med at kæmpe til det sidste minut er spillet. At man uanset hvilke odds, man er tippet før kampen, kæmper det bedste man har lært, og viser hvad man kan. Uanset hvad nogen måtte mene om ens chancer for at klare en given udfordring, så skal man nok vise dem, hvad man er gjort af. Island har igennem hele EM kæmpet bravt og kom langt i EM-turneringen trods det, at ingen troede på dem i starten af EM ud over holdet selv.

Vi kan alle lære noget af Islands måde at spille fodbold på. For uanset omfanget af de udfordringer, vi alle står over for, så kan troen på os selv hjælpe os til at overkomme dem. Tror vi på, at vi kan klare de udfordringer, livet byder os, så har vi større sandsynlighed for at overkomme dem.

Lad os drage en anden parallel til biologiens verden. En humlebi burde ikke kunne flyve. Dens vinger er alt for små i forhold til dens krops størrelse. Men ingen har nogensinde fortalt den, at den ikke burde være i stand til at flyve, så den flyver bare. Fascinerende ikke?

Tænk på hvis vi mennesker var ligesom humblebien og gjorde det, som fysisk eller psykisk syntes umuligt. Tænk på hvis vi troede på, at det umulige var muligt. Tænk på hvis vi turde tage chancer og gøre det umulige. Tænk lige over hvis man turde kaste sig ud i nye ting, hvor man i første omgang har tænkt: ”Det kan jeg da umuligt gøre.” Men at man så bagefter opdager, at selvfølgelig kunne man det.


Både det islandske landshold og humblebien er undervurderede, men alligevel så har de på hver deres måde gjort det ”umulige”. Island kom helt til kvartfinalen i EM, og humblebien flyver. Begge er udtryk for at arbejdsomhed, flid og selvtillid kan være med til at føre dig langt her i livet. Uanset om en kamp måske syntes tabt, så lad være med at giv op. 

Kæmp for det du tror på. Kæmp for at opnå dine mål her i livet. Grib dagen. Tag chancer. Og pyt om du fejler, så er du den erfaring rigere. Go onsdag derude