Søg i denne blog

søndag den 25. september 2016

En weekend af kærlighed

Nogle gange kommer kærlighed i form af fantastisk mad tilberedt med kærlighed
Livet er ikke en dans på røde roser, og kærlighed er ikke som på film...
Sådan lyder en del af teksten til Rasmus Seebachs Mer' end Kærlighed. Nej, livet er bestemt ikke en dans på røde roser, men det er nu godt alligevel. Tænker faktisk også at det må gøre ondt at danse på røde roser. Av, at få torne i tæerne må være yderst ubehageligt haha. Nå tilbage til sporet.

Min weekend har været fyldt med kærlighed, og derfor er jeg på denne søndag helt fyldt op af taknemmelighed. Mine bedsteforældre fejrede deres diamantbryllup i fredags med hele familien og deres venner. En helt igennem dejlig dag. Prikken over i'et var det gospelkor, der sang. Jeg sad med min kusines datter på skødet og blev sgu næsten lidt rørt. Jo længere ind i koncerten vi kom, desto mere puttede hun sig ind til mig. Ja nogle gange kommer kærlighed i form af en 5 årig. Andre gange i form af et brudepar, der har været sammen i 60 år. Andre gange igen kommer den i form af min mormor og morfar, der har været gift i over 50 år. Og andre gange kommer kærlighed i form af et længere på-gensyn-kram af min bror og mine forældre, når vi alle føler, at weekenden har været alt for kort. Og andre gange igen kommer kærlighed i form af min kæreste. Han har fulgt mig hele weekenden - suget alle indtryk til sig. Suget dem måske for tæt - da han er blevet lidt småsyg ovenpå en tur i det jydske. Men pyt.

Hjemkomsten til København er altid med blandede følelser. Men en person fik mig nu alligevel overbevidst om, at det var helt fantastisk at komme hjem. Hjem er jo i København, selvom halvdelen af mit hjerte tilhører Jylland. Mens jeg rørte en dej til boller sammen i kollegiekøkkenet, snakkede jeg med min gode veninde på kollegiet. Jo længere samtalen skred frem, desto mere overmandede følelsen mig. Nu var jeg rigtigt kommet hjem. 

Det kan godt være, at jeg bor på 18 kvadratmeter. At køkkenet roder. At der er lidt lydt. At bygningen nok er den grimmeste betonblok på Amager. Men, det er mit hjem. Ligesom ca. 1000 andres. Jeg er inde i en periode lige nu, hvor jeg elsker kollegielivet. Jeg elsker, at der er nogle at komme hjem til. Så tak til jer på mit køkken. I gør det helt perfekt at komme hjem <3

Ønsker jer alle en dejlig søndag.